Er programmeringen på HA(it.) svær?
Ja, for de fleste, men ikke fordi den er avanceret. Den er svær, fordi den kræver en anden slags arbejde end resten af studiet: lidt hver dag frem for læsning før eksamen. Her er hvad faget faktisk kræver, og hvad der plejer at virke.
Det korte svar
For langt de fleste, der kommer fra en gymnasial uddannelse uden programmering, er det den sværeste del af første studieår. Ikke fordi stoffet er avanceret, det er begynderstof, men fordi arbejdsformen er ny.
Og: næsten alle består. Det er værd at have med, hvis du sidder i oktober og overvejer, om du har valgt forkert.
Hvorfor det føles anderledes
I resten af faggrupperne kan du læse dig til en forståelse. Du kan læse fyrre sider om en model og bagefter gøre rede for den.
Programmering fungerer ikke sådan. Du kan læse et kapitel om løkker, forstå hvert ord, og alligevel sidde helt blank foran en tom fil bagefter. Det er ikke manglende evner. Det er, at det er en færdighed, ikke en viden, nærmere sprog og regning end teori.
Konsekvensen er praktisk: en time om dagen slår syv timer om søndagen.
Omfanget
Programmering fylder 15 ECTS fordelt over hele første studieår. Omkring en fjerdedel af årets arbejde. Fordelt over to semestre svarer det til flere hundrede timer, og de er ikke jævnt fordelt: ugerne op til afleveringer og eksamen er tungere.
Hen over året ligger der otte obligatoriske afleveringer, og fem af dem skal være godkendt, før du må gå til eksamen. Det er den detalje, folk undervurderer i september og fortryder i november.
Bedømmelsen falder i to delprøver: en fire timers skriftlig stedprøve på CBS-computere om vinteren (40 procent) og et gruppeprojekt med individuel mundtlig eksamen om sommeren (60 procent). Tilsammen giver de én karakter for faget. Se de to eksamensformer.
Hvad du skal kunne, når året er omme
- Skrive almindelig JavaScript uden hjælp: variabler, betingelser, løkker, funktioner, arrays, objekter.
- Bygge en side med HTML og CSS, der også virker på en telefon.
- Forstå, hvad der sker mellem browser og server, og hente data fra et API.
- Modellere data i tabeller og skrive SQL, der henter det rigtige ud.
- Forklare en tre-lagsarkitektur, og forklare jeres egen.
Det er ikke en softwareudvikleruddannelse. Det er nok til at kunne tale med dem, der er det, og til selv at bygge noget, der virker.
Det, der plejer at virke
Lidt hver dag. Tyve minutter dagligt slår fire timer om søndagen. Færdigheder sætter sig i søvnen imellem.
Skriv koden selv. Kopierer du fra et eksempel, kan du det ikke ugen efter.
Aflever til tiden fra starten. Udskyder du de to første afleveringer, står du med fem, der skal godkendes, på samme tid som eksamenslæsningen.
Læs fejlbeskederne. De er på engelsk og siger mere, end de ser ud til. Her er de mest almindelige.
Sid sammen med nogen. Ikke for at kopiere, for at forklare højt. Den, der forklarer, lærer mest.
Bed om hjælp i uge tre, ikke i uge ni. Alt i faget bygger oven på det foregående. En knude, der ikke bliver løst, bliver til fire knuder en måned senere.
Hvis du overvejer at søge ind
Du skal ikke have programmeret før. Uddannelsen forudsætter det ikke, og de fleste på holdet har det ikke.
Men vær klar over, at det fylder, og at det kræver en anden slags indsats end det øvrige studium. Er du villig til at afsætte en fast time om dagen i det første semester, kommer du igennem. Er du ikke, bliver det hårdt, uanset hvor godt du klarer resten.
Senest gennemgået .