Den skriftlige eksamen

Formatet

Prøven ligger i vintereksamensperioden efter første semester og varer fire timer. Du møder op og løser opgaverne på CBS' egne computere, så du kan ikke tage din egen opsætning med. Bedømmelsen er 7-trins-skalaen, og der er både eksaminator og bi-eksaminator.

Det er en af to delprøver. Denne tæller 40 procent, og projektet med den mundtlige eksamen tæller de resterende 60. Tilsammen giver de én samlet karakter for faget.

Hjælpemidler

Ifølge kursusbeskrivelsen må du medbringe:

• Et USB-stik med noter, bøger og kompendier i ikke-eksekverbare formater. Altså ingen programstumper, værktøjer eller installérbare programmer.
• En godkendt lommeregner. Kun HP10bll+ eller Texas BA II Plus, som begge er ikke-programmerbare.
• Bøger, kompendier og noter på papir, herunder ordbøger.

Du har adgang til den udvidede IT-pakke på maskinen. Tjek altid den gældende kursusbeskrivelse for dit eget semester, inden du planlægger efter det: hjælpemidler er det, der oftest ændrer sig fra år til år.

Bemærk konsekvensen af reglen om ikke-eksekverbare formater: du kan tage dine noter med, men ikke din kodesamling som noget, der kan køres. Skriv derfor dine noter, så de kan læses og skrives af, ikke kopieres ind.

Hvad prøven dækker

Den skriftlige prøve tester ét af fagets fem læringsmål: at kende og anvende grundlæggende begreber og teknikker inden for programmering. Kursusbeskrivelsen lister pensum for netop denne delprøve:

• Algoritmebegrebet
• Data, datatyper og operationer, variable, input, output og interaktion
• Løkker og gentagelser
• Betingelser og logik
• Funktioner og argumenter, funktionskald, parametre og virkefelter
• Datastrukturer, arrays og objekter
• Objektorienteret programmering: klasser, attributter og metoder
• HTML, CSS og DOM

Læg mærke til de to sidste punkter. Mange regner med, at den skriftlige prøve kun handler om løkker og funktioner, men objektorienteret programmering og HTML, CSS og DOM står eksplicit i pensum for delprøven.

Opgaverne er et sæt med flere delopgaver, og de specificerer ofte en bestemt algoritme, der skal følges nøje. Det er værd at læse den formulering en ekstra gang: bliver du bedt om at følge en bestemt fremgangsmåde, giver din egen smartere løsning ikke point.

Sådan bruger du de fire timer

Den mest almindelige måde at miste point på er ikke, at man ikke kan stoffet. Det er, at man bruger halvanden time på den opgave, man synes er sjovest, og så ikke når resten. En brugbar plan:

1. Ti minutter uden at skrive noget. Læs alle opgaverne igennem. Notér ved hver enkelt, om du kan den, tror du kan den, eller ikke aner det.
2. Tag de sikre først. Point er point. En let opgave, der er færdig, er mere værd end en svær, der er halv.
3. Skriv noget, der kan køre, før du gør det pænt. En løsning med en grim løkke, der giver det rigtige svar, slår en elegant halvfærdig.
4. Sæt en grænse. Sidder du fast i mere end 15 minutter, så skriv en kommentar om, hvad din plan var, og gå videre. Kom tilbage, hvis der er tid.
5. Gem 20 minutter til sidst. Kør alt igennem en sidste gang. Halvdelen af alle tabte point er tastefejl, du ville have fanget.

Det, der plejer at koste point

Følgende går igen, og de er alle sammen til at træne væk på en eftermiddag:

• Forkert type. Et tal, der i virkeligheden er en tekst, fordi det kom fra et inputfelt. Se datatyper.
• Index-fejl i løkker. Man løber én for langt eller starter ved 1. Se for-løkken.
• Glemt return. Funktionen regner det rigtige ud og giver undefined tilbage. Se funktioner.
• Sammenligning med ==. Brug ===, hver gang.
• Ingen test undervejs. Skriv fem linjer, kør dem, skriv fem til. Ikke 60 linjer og så håbe.